Pythagoras
(Omkring 570-500 f. Kr.)
Man må vel sige, at det er for dårligt, at den mand, som indførte det matematiske bevis, senere skulle blive udsat for, at hans disciple, når de ikke kunne levere det fornødne bevis, i stedet brugte argumentet: "Jamen, mesteren har selv sagt det!". Men det fortæller måske noget om, hvor stor en videnskabsmand Pythagoras var.
I byen Kroton, der nu hedder Crotone, levede i slutningen af 500-tallet f. Kr. en filosof, som præsterede at skrive sit navn i videnskabens udviklingshistorie så eftertrykkeligt, at det siden hen er blevet kendt og husket af utallige forhenværende og nuværende skoleelever.
Pythagoras var den første, der betegnede sig selv som filosof. Filosof er et græsk ord, som betyder ven af visdom, og Pythagoras var også i høj grad det, vi forstår ved en filosof. Derudover betegnes han også som moralprædikant, samfundsreformator, matematiker, fysiker og astronom.
Pythagoras rejste en del og besøgte blandt andet Ægypten og Babylon, inden han slog sig ned i Kroton. Her stiftede han det pythagoræiske broderskab, som var en lukket sammenslutning af moralsk og religiøs karakter. Det pythagoræiske broderskab, som også optog kvinder, var delt i forskellige grader, hvori medlemmerne optoges efter at have gennemgået visse prøver og ceremonier.
Af de indviede krævedes en streng moral, og de måtte sværge, at de ikke ville røbe, det de fik kendskab til for udenforstående. Broderskabets virke var altså stærkt præget af mystiske religiøse interesser. Det betyder, at vi i dag ikke kan være sikre på hvor meget af Pythagoras' lære, der stammer fra ham selv, og hvor meget af den, der er hans tilhængeres værk. Fra Pythagoras' egen hånd findes der ikke en eneste linie bevaret.
Pythagoras er mest kendt for Den Pythagoræiske Læresætning, som siger, at i en retvinklet trekant er kvadratet på hypotenusen lig med summen af kvadraterne på kateterne. Desuden og måske endnu vigtigere indførte han det matematiske bevis.
Pythagoras var også først til at hævde, at jorden er et himmellegeme ligesom planeterne, at den drejer rundt om sin egen akse, at den er kugleformet, og ikke flad som en pandekage, samt at både jorden og de øvrige planeter bevæger sig rundt om en central ild. Dette resultat kom han til ved at iagttage den skygge, jorden kaster på månen.
Pythagoras opdagede, at tonerne, lydene, kan måles med ganske almindelige tal. De toner, som et musikinstruments strenge afgiver, bestemmes af strengenes længde, og denne længde kan angives i tal. Med denne opdagelse grundlagde han akustikken, og samtidig fik det også pythagoræerne til at tro, at tallene kan forklare alt i verden og tilværelsen.
|
