Hans Christian Ørsted
(1777-1851)
Med sin opdagelse af elektromagnetismen blev Hans Christian Ørsted et af de største navne i fysikkens historie.
Midt i en forelæsning under hans periode som professor ved Københavns Universitet opdagede han, at hans kompas blev påvirket af en strømførende ledning, der lå ved siden af. I 1820 udkom det berømte flyveskrift om eksperimenter vedrørende elektricitets modstridende virkning på magnetnålen, hvor han redegjorde for sin opdagelse. Dette skulle vise sig at være et afgørende udslag for den fremtidige udforskning elektromagnetismen.
Han opdagede også grundstoffet aluminium samt dets sammensætning. Man ved ikke hvor rent metallet var, men Ørsted havde påvist dets eksistens og anvist vejen til dets fremstilling. Desuden var Ørsted også den første, der fastslog at lys er elektromagnetisk stråling.
Derudover var han en stor naturfilosof, og udgav mange afhandlinger herom. Han stiftede Selskabet for Naturlærens Udbredelse, og med ham som formand dannedes en række nye danske ord, der alle udsprang fra hans studier. Blandt disse er ilt, brint, samt nogle sammensatte ord som vægtfylde og varmefylde. Der findes den dag i dag mange ting, der er opkaldt efter Ørsted. Der er for eksempel Ørstedsparken, Ørstedværket samt en magnetisk enhed i fysikken der kaldes ørsted.
Ved en fest, som blev holdt i anledning af hans 50-års jubilæum som akademisk embedsmand, skænkede hans venner ham et livstidsophold på Fasangården i Frederiksberg Have, og Ørsted glædede sig meget til at tage derud den følgende sommer. Men kort efter blev han angrebet af en brystsygdom, som i løbet af nogle få dage lagde ham i graven.
|
