Isaac Newton
(1642-1727)
Verden var tom, øde og mørk, men gud herren sagde: "Lad Newton opstå!" -og se! Der blev lys.
Isaac Newton blev født juledag i en lille landsby i grevskabet i Lincoln i England. Faderen var død et par måneder før Isaacs fødsel, og fra denne arvede han en årlig sum. Fattigdom trykkede ham aldrig, selv om han ved en lejlighed påstod det.
Han kom i landsbyskole i nærheden, og her klarede han sig så hæderligt, at han blev sat i latinskolen i Grantham. Newton var lidt af en splejs, og det kunne klassens tyran ikke rigtigt stå for, så Newton blev pint godt og grundigt. Men da han en dag blev sparket i maven, blev det for meget for ham, og opmuntret af lærerne slog han igen. Han gennembankede bøllespiren og afsluttede traktementet med at tage ham i ørene og gnubbe hans næse op og ned af den nærmeste mur. Så fik han fred.
I 1661 blev Newton optaget på universitet i Cambridge. Her studerede han blandt andet teologi, men også andre fag som for eksempel optik, geometri, algebra, matematik og fysik. Fra hans regnskaber ved man, at han sommetider tog sig en soldetur eller tabte lidt i kortspil. Men gennemgående arbejdede han hårdt og intenst til langt ud på natten.
Da den store byldepest brød ud, blev man på grund af smittefaren nødt til at lukke Cambridge. Newton måtte tage hjem til Woolstorpe, hvor han kom til at opholde sig i to år. Han var knap nok kommet hjem, før han gik i gang med at omsætte den viden og inspiration, han havde høstet i Cambridge i forskning, og resultatet blev, at han i løbet af de to år gjorde nogle af sine største videnskabelige opdagelser.
Blandt andet fandt han begyndelsesgrundene til differentialregningen, han opdagede den berømte tyngdelov og sine tre love om legemers bevægelse. Newton tøvede imidlertid med at offentliggøre noget om sine sensationelle opdagelser. Han ønskede åbenbart at foretage nogle kontrol undersøgelser og beregninger.
Newton vendte tilbage til Cambridge, og i 1669 blev han udnævnt til professor. I sin undervisning beskæftigede han sig blandt andet med optik og lysets natur. Han konstruerede blandt andet et spejlteleskop, som han sendte til Royal Society i London. Resultatet blev, at han året efter blev optaget som medlem.
Ifølge statuetterne kunne man kun være lærer i Cambridge i et bestemt tidsrum, hvis man ikke lod sig præstevie. Derfor ville hans embedsperiode som professor udløbe i 1675. I 1673 skrev han til Royal Society og bad om at blive slettet som medlem, fordi han ikke havde råd til at betale kontingentet.
Royal Society svarede meget hurtigt, at selskabet havde vedtaget at Newton kunne fortsætte som medlem uden at betale kontingent, hvilket Newton sagde ja til. Også universitet i Cambridge vedtog, at han kunne fortsætte som professor uden at lade sig præstevie. Som tak skænkede den fattige Newton universitetet et nyt bibliotek.
I 1687 udgav Newton et værk om naturvidenskabens matematiske principper. Dette storværk betragtes som et af de betydeligste videnskabelige dokumenter, et menneske nogensinde har udarbejdet. Da det blev udgivet, vakte det opsigt overalt i Europa.
Noget på højde med Principia, som værket ofte kaldes, præsterede han aldrig, men det kan man vel næppe bebrejde ham. I 1705 blev han adlet, så han blev til Sir Isaac Newton, og da han døde blev han begravet i Westminster Abbey.
|
