Lord Kelvin
(1824-1907)
Titlen "Kabel under Atlanten" er kun en af flere titler, som med rimelighed kan bruges, når det gælder en beretning om William Thomson. Andre egnede overskrifter kunne være "273 graders kulde" eller måske i virkeligheden den allermest dækkende "Teori og praksis".
William Thomson alias Lord Kelvin var utrolig produktiv. Han ikke blot gjorde de geniale opfindelser men førte også de matematiske beviser for deres rigtighed og praktiske anvendelighed. Andre store videnskabsmænd, som Albert Einstein førte historiens vel nok hidtil største matematiske beviser, men kunne så vidt vides dårligt nok lappe en cykel. William Thomson præsterede gang på gang først at producere det matematiske bevis, for derefter at praktisere det. Netop dette gør ham til en af de største fysikere, der har levet.
Arveanlæg har der nok været tale om, for da William kom til verden, var hans skotskfødte fader professor i matematik. Faderen fik foruden William syv andre velbegavede børn, fem sønner og tre døtre. De var så intelligente, at de uden videre tog adgangseksamen til Glasgow Universitet. Efter et besøg på fastlandet hos den franske fysiker Fourniers lod William Thomson sig i 1841 indskrive på Cambridge Universitet for at studere højere matematik.
I 1846 blev William Thomson udnævnt til professor i fysik ved sin gamle læreanstalt, Glasgow Universitet, hvor han blev i 53 år. Det var ikke uden grund, han blev i Glasgow, for han fik en rimelig løn, og undervisningen morede og inspirerede både ham selv og hans elever. Eftersom han nu var professor, forlangte han at få sit eget laboratorium. Det var noget helt uhørt, men da man satte stor pris på ham, fandt man en gammel vinkælder til ham.
Hans forelæsninger skal have været noget absolut for sig selv. Man skulle være højt begavet, for at kunne følge med, og både mentalt og fysisk var de rene kraftpræstationer. Hans teoretiske arbejde beskæftiger sig gennemgående med den højere matematiks vanskeligste emner, såsom elektrodynamik, elektromagnetisme, elektricitets fordeling på ledere og fordelingens beregning, gnistspændinger, svingende elektriske udladninger, bestemmelse af modstandsenhedens størrelse, termoelektricitet, væskers damptryk, mekanisk varmeteori og meget andet.
I samarbejde med broderen James, som han arbejdede en hel del sammen med, fandt han frem til den første bestemmelse af smeltepunktets forandring ved tryk, hvilket henledte hans opmærksomhed på arbejde med termometre. Gennem sit samarbejde med Joule fandt han frem til sin termometer-skala, Kelvin-skalaen, hvor nulpunktet svarer til minus 273 grader celsius. Ved denne temperatur er et stofs molekyler i absolut ro.
I 1858 tog Thomson patent på et system til drift af lange telegrafkabler samt et såkaldt spejlgalvanometer, som muliggjorde hurtig telegrafering. Dette førte til, at ejeren af Field Atlantic Cable Company engagerede ham som teknisk rådgiver. Field skulle i gang med et stort projekt, som gik ud på at trække det første kabel under Atlanterhavet.
William Thomson tog fat på opgaven og beregnede de betingelser, under hvilke elektrisk strøm bevæger sig i et kabel under havet. I 1866 kunne det første transatlantiske kabel, mellem Irland og New Foundland, omsider tages i brug. Det blev en forrygende succes, som bevirkede at dronning Victoria i 1882 adlede ham, så han nu blev Sir William Thomson.
Sir William Thomson opfandt mange vigtige nautiske opfindelser. Blandt andet en kemisk dybdemåler og et forbedret kompas, så man undgik de misvisninger, der fulgte af skibets indhold af metaller. Efterhånden strømmede hædersbevisninger ind til Sir William Thomson.
I 1890 blev han præsident for Royal Society, og i 1892 blev han gjort til Lord. På sin 50-års jubilæumsdag som professor hyldedes han af praktisk taget hele verden som den ypperste af alle fysikere. Da han døde i 1907, blev han begravet i Westminster Abbey.
|
