Leonhard Euler
(1707-1783)
Den lige så kendte som tåbelige bemærkning om, at det eneste schweizerne har opfundet, er kukuret, holder ikke rigtigt i lys af Eulers præstationer. Heller ikke, når man erinindrer sig, at kukuret er en af de ting, scweizerne ikke har opfundet.
Leonhard Euler blev født i Basel i Schweiz, og det er blevet sagt om ham, at han løste de vanskeligste opgaver i hovedet så let, som andre trækker vejret. Euler regnes for historiens mest produktive matematiker, selv om han var blind de sidste seksten år af sit liv.
Faderen Poul Euler, som var præst, havde håbet at sønnen ville gå i hans egne fodspor og blive præst, men da han selv var en ganske habil matematiker, kunne han ikke dy sig for også at lære Leonhard dette fag, og dermed var drengens fremtid bestemt.
I 1727 havde Paris-akademiet udskrevet en prisopgave om konstruktion og anbringelse af skibsmaster. Dengang havde Euler aldrig set større skibe, men ikke desto mindre gik han uforfærdet løs på opgaven. Han vandt ikke prisen det år, men han opnåede rosende omtale. Senere vandt han prisen ikke mindre end tolv gange.
Euler ydede også en forskerindsats som fik betydning for søfarten. Han udarbejdede en beregningsmetode, ved hjælp af hvilken en englænder udarbejdede månetabeller for Storbritaniens Admiralitet. Englænderen fik 5000 pund og Euler 3000 for arbejdet.
I en del år virkede Euler inden for det Kejserlige Russiske Videnskabsakademis medicinske sektion. Her arbejde han samvittighedsfuldt, konstant bekymret for sit liv, fordi der var spioner alle vegne. I 1933 fik Euler stillingen som leder af St. Petersborg-Akademiets matematiske fakultet.
Han giftede sig med datteren af en schweizisk indvandrer og fik i hurtig rækkefølge tretten børn, hvoraf dog de otte døde som ganske små. Euler elskede dem alle højt og havde aldrig for travlt til at passe dem. Det påstås også, at han uden besvær præsterede at skrive matematiske afhandlinger, mens han sad med et eller to børn på skødet, og de øvrige legede omkring ham.
Euler havde et dårligt øje, og mens han levede i Rusland, mistede han også synet på det andet øje. Det formåede dog ikke at slå ham ned, for mens han mærkede, at synet forsvandt, lærte han sig at skrive i blinde på en stor skiffertavle, og en af hans sønner lærte at skrive efter hans diktat. Trods det dårlige syn væltede matematiske afhandlinger og andre arbejder stadig ud fra Eulers studereværelse.
1776 døde hans hustru, men året efter giftede han sig med hendes halvsøster. Kort efter forsøgte en læge ved en operation at gengive ham synet, da han nu var helt blind. En overgang så det ud til at lykkedes, men så forsvandt synet igen.
På sin sidste levedag, den 18. september 1783, havde han om eftermiddagen siddet og udgransket de matematiske love for balloners opstigning, hvilket ikke er helt så let for en blind mand. Derefter spiste han aftensmad med familien, tog en af sine børnebørn på skødet og udbrød: "Så nu dør jeg". Og så døde han.
|
