Forrige (Max Planck) Næste (Niels Bohr)
Startsiden Videnskabsmænd Ordliste Om siden
Udskriv denne side

Albert Einstein

(1879-1955)

"Hvis min teori er korrekt, vil franskmændene sige, at jeg er en stor videnskabsmand, og tyskerne vil sige, at jeg er en stor tysker. Hvis min teori er forkert, vil franskmændene sige, at jeg er en beskidt tysker, og tyskerne vil sige, at jeg er en beskidt jøde."


Albert Einstein var en tysk fysiker, der betegnes som en af det tyvende århundredes vigtigste videnskabsmænd. Han var af jødisk afstamning og blev født i byen Ulm, hvor hans far havde en mindre virksomhed.

Indtil 1894 gik Einstein skole i München, og det siges om ham, at han var en skoleelev, der klarede sig udmærket. Da han blev 12 år gammel, stiftede han for første gang bekendtskab med videnskabelige bøger. I 1895 prøvede han på at blive optaget på en videnskabelig uddannelsesinstitution, men han dumpede optagelsesprøven, da han havde for lave karakterer i litteratur og samfundshistorie, som ikke var hans stærkeste side.

Han blev dog ved med at prøve, og det lykkedes for ham at blive optaget året efter. Efter fire lange år fik han sin eksamen og blev kvalificeret til at undervise i matematik og fysik ved et gymnasium. Han arbejdede herefter som lærer i et par år, indtil han blev ansat ved et patentkontor i Bern. Samme år giftede han sig med en medstuderende, og sammen fik de en datter og to sønner. Efter 16 år i ægteskab blev de skilt, og Einstein giftede sig med sin kusine.

Gennem årene modtog han mange doktorgrader for sit arbejde. Blandt andet blev han i 1914 professor og medlem af det Preussiske Videnskabsakademi i Berlin. I 1915 afsluttede han den almene relativitetsteori, som han havde gået og tænkt over de sidste 8 år. I dag bliver den almene relativitetsteori anset som det betydeligste bidrag til moderne fysik.

Einsteins relativitetsteori viste sig i 1915, at være mere korrekt end Newtons gravitationsteori, da den for første gang forklarede en uregelmæssighed i Merkurs banebevægelse. Einstein forudsagde også, at lysstråler, der passerer umilddelbart forbi solens rand, vil afbøjes med det dobbelte af, hvad Newton havde sagt. I 1916 udgav han sin mest berømte bog, som omhandlede den almene og specielle relativitetsteori.

I 1922 fik Einstein nobelprisen i fysik for sit arbejde med den fotoelektriske effekt. Samme år offentliggjorde han sin kendte relativitetsteori, hvor den populære ligning der udtrykker sammenhængen mellem energiindholdet og massen udledes.

Einstein viste også, at der kræves en meget stor energi for at accelerere et legeme til en hastighed nær lysets. Man vil aldrig kunne komme op på lysets hastighed, for det kræver uendelig meget mere energi end hele universet rummer. Lysets hastigheden repræsenterer derfor noget uigennemtrængeligt. Man kan dog ved hjælp af elektron-poesitron-acceleratorer accelerere elektroner op på hastigheder, der er op mod 99,9999999983 procent af lysets hastighed.

I 1924 skrev han tre artikler om statistisk kvantemekanik. Disse artikler var noget af det sidste, han rigtigt bidragede fysikken med, selvom han fortsatte med at udgive artikler, indtil han døde. Nogle år senere begyndte han på den berømte dialog med Niels Bohr. Denne dialog, som handlede om kvantemekanik, varede indtil Einsteins død.

Da anden verdenskrig brød ud, flygtede han sammen med sin kone til USA. Einstein var overbevist om, at tyskerne kun kunne stoppes med magt, og derfor skrev han et brev til præsident Roosevelt om fremstilling af atomvåben. Efter krigen, op mod sin død advarede han imod brug af atomvåben, men han fik kun en beskeden indflydelse.



Videnskabsmænd - Ordliste - Om siden