René Descartes
(1596-1650)
René blev, takket være sin påvisning af hvad matematikken kunne og burde bruges til, banebrydende for fornuftens, rationalismens og den moderne videnskabelige forsknings gennembrud.
Den ypperlige videnskabsmand René Descartes blev født i La Haye i Frankrig som søn af en nogenlunde velsitueret godsejer og adelsmand. Moderen døde få dage efter fødslen, men faderen sørgede for, at René fik en storartet og omsorgsfuld barndom.
Da René var meget svagelig, begyndte han først i skole, da han var otte år gammel. Skolen blev nøje udvalgt af faderen og viste sig også senere at være et godt valg. René syntes at have et større behov for hvile, end drenge normalt har, og rektoren gav ham lov til at blive liggende i sin seng om morgenen, så længe det passede ham. Han skulle bare møde til undervisningen, når han følte sig udhvilet.
Således blev det en vane for René at sove ti timer og blive liggende og meditere hele formiddagen, og denne vane praktiserede han så vidt muligt hele livet igennem. Denne særbehandling gjorde ikke, at René blev et forkælet skravl. Tværtimod rettede den hans helbred betydeligt op.
Selv om hans undervisningstid selvfølgelig blev væsentligt kortere end hans kammeraters, havde han ingen problemer med at følge med. Takket være sin eminente begavelse og forrygende hurtighed, klarede han pensum i de obligatoriske fag logik, etik, metafysik, historie, naturlære, filosofi og litteratur. Derefter fik han lov til på egen hånd, at gå videre med matematik nærmere bestemt algebra og geometri, som allerede var blevet hans yndlingsfag på grund af deres bevisers sikkerhed.
Under sine formiddagsmeditationer i sengen blev René mere og mere overbevist om, at de humanistiske fag, som han efterhånden var kommet grundigt ind i, faktisk ikke havde nævneværdig betydning for mennesket. I hvert fald mente han ikke, at de kunne bidrage stort til at hjælpe mennesket med at forstå og beherske naturen for derigennem selv at skabe sine kår og forme sin skæbne. Denne tvivl blev større og større, og til sidst var matematikken det eneste, han stolede på.
Efter skolen fortsatte han sin uddannelse på universitetet, hvor han studerede jura. Her nåede han til det resultat, at det eneste, han med sikkerhed kunne fastslå, var, at han eksisterede, for som han udtrykte det: "Jeg tænker, altså er jeg til". Han tog sin juristeksamen, da han var 18 år.
René mente imidlertid han havde fået nok af sine humanistiske studier, og derfor flyttede han til Holland, hvor han blev de næste 20 år, for at studere matematik. Hans arbejde tog form, og snart vidste hele Paris, at det ville få form af et imponerende værk. Værket skulle indeholde, alt hvad han havde kunnet finde frem til af datidens viden og ved egen forskning om verdens tilblivelse, konstruktion, væsen og funktion.
Værket var færdigt i slutningen af 1634, men blev først udgivet 3 år senere i 1637, fordi René var bange for at komme til at støde den katolske kirke ligesom Galilei. Titlen var meget lang, og oversat til dansk hed værket: "En redegørelse for metoden til rigtig anvendelse af fornuften og søgning af sandheden i videnskaberne". Der fulgte tre bilag, og det var især det sidste, der omhandlede geometrien, der sikrede René videnskabelig udødelighed.
I sit værk gjorde han op med specielt den euklidiske geometri, som lå til grund for diverse læresætninger. Descartes påviste, hvordan man ved hjælp af algebraen kan løse praktisk taget alle geometriske opgaver. Det var det, der senere førte til koordinatsystemet.
I 1646 fik han et brev fra den svenske dronning, som var interesseret i at få ordentlig undervisning. Han blev inviteret til Stockholm, men da han afslog, sendte dronningen i 1649 et krigsskib efter ham. I slutningen af 1649 kom han så til Stockholm og underviste her fra klokken fem om morgenen i en stor iskold sal. Han fik lungebetændelse og døde året efter.
|
